|
Jeg tager ordet her for at
fortælle om mig selv og min herre. Jeg må nok hellere præsentere mig
lidt nærmere, jeg har hængt på min herres pandebrask i nogle år. Jeg
var oprindelig højrød med fine syninger rundt i kanten. Min herre
anskaffede mig for at beskytte sig mod den stærke sol og den silende
regn. Jeg er ikke en almindelig hat, hue eller kasket, jeg er en
RIGTIG bøllehat.
Jeg har oplevet mange ting med min herre. Jeg startede som ganske
ung med at gå små endags ture, jeg var stolt af at blive taget med.
Alle min herres bekendtskaber syntes at jeg var en flot bøllehat og
at jeg havde en rigtig flot farve. Man kunne altid finde min herre
når han lå og hvilede et eller andet - mere eller mindre -
underlødigt sted og hatteguden skal vide at det har han gjort ofte.
Min herre syntes at jeg skulle pyntes lidt, så jeg fik hæftet små
mærker på når vi havde været ude på en march. Jeg bar også hans
drikkeglas, som han brugte når han holdt pause.
Jeg fik også mange hatte venner. Næsten hver eneste gang vi var ude
og gå, så mødte jeg nye venner.
Jeg har for eksempel fået en soldaterhatte ven. Han er grøn og har
et flot metalmærke i midten. Han var ofte ude hele natten og øve med
sin herre. Jeg har mødt en herlig orange hæklet hue som har gået
rigtig mange kilometer med sin herre. Den hue var nu sjov, for hvert
år den var ude og gå så fik den syet en ny kvast på. Jeg har fået en
politihatte ven, som kom fra en ”lille” fiskeflække i Jylland. Den
hat havde en gang set dronningen og havde været med ude og køre med
udrykning. Den havde også en gang været i fængsel, men kun som gæst.
Jeg har også mødt mange udenlandske huer og hatte. Min herre har
taget mig med til Holland, Belgien, tyskland, Tjekkiet mf. Jeg mødte
engang en tysk bjerghat, der sang i vilden sky, den gode gamle ”An
der Schöne blaue Donnau”, jeg forstod ikke ret meget, men min herre
bød dem på en ”lille en” og de råbte og grinede. Jeg har også mødt
en engelsk baret der havde været på Falklandsøerne, den måtte
tilbringe det meste af tiden i sin herres lårlomme, fordi der var
nogle der skød efter dem og så måtte dens herre have barettens
tvillingebroder, hjelmen på. Joh, jeg har mange gode hattevenner.
Min herre blev også mere og mere glad for at jeg kunne beskytte ham
mod vind og vejr og jeg har samlet meget sved på panden. Men med
tiden så begyndte jeg at miste min flotte farve og jeg blev også
lidt mør i mine syninger. Min herre begyndte også at glemme mig
forskellige steder, han bliver jo heller ikke yngre. De første gange
var jeg meget nervøs, for jeg vidste ikke hvor og med hvem jeg
endte. De fleste gange kikkede menneskene på mig og sagde at de godt
vidste hvem der var min herre, så jeg endte altid hos min herre og
det var jeg glad for.
Jeg var dog ved at være tæt på pension og kunne godt mærke at
syningerne blev mere og mere ømme efter en lang weekend på
landevejene. Husk på at ét hatte år, er 20 menneske år, så jeg var
ved at være træt i ”skyggen”.
På en forårsdag tidligere på året, mødte jeg min skæbne. Min herre
glemte mig, som han havde gjort så ofte før. Jeg råbte efter ham,
men han havde fået meget rødvin dagen før og han lallede bare ud på
landevejen uden mig. Jeg blev samlet op af en ven til min herre som
ville aflevere mig tilbage. Han forsøgte hele dagen at påkalde min
herres opmærksomhed ved at tage mig frem, så han kunne opdage mig,
men han havde besluttet sig for at de næste dage havde han doneret
sin hjerne til forskningen og det betød at den skulle ligge i sprit.
Når han ikke bevægede sig så klappede han sine øjne i, selv om jeg
forsøgte at påkalde hans opmærksomhed. Jeg blev dog glad da han
pludselig opdagede at jeg ikke var med ham, men der havde jeg fundet
en anden at gå med. Jeg havde besluttet mig for at gå på pension.
Min herre havde fundet sig en ny hat, en reklamekasket fra et eller
andet tilfældigt belgisk bryggeri, så tiden var ved at rende ud for
min marchkarriere.
Min sidste marchtur var da min herre fik overrakt sin nye marchhat,
som er en farverig hånd hæklet BØLLEHAT, for min herre kan bedst
lide den type hatte.
Til den nye hat vil jeg blot sige nyd din marchkarriere. Den giver
nogle sjove oplevelser og du møder mange nye hattevenner. Din herre
kan til tider være bøvsende, støjende og svedende, men også stille,
blid og omsorgsfuld, det er når han sover. Men en ting er sikkert,
han er en rigtig HATTEVEN.
Æret være hatten, den skaber marchtosser.
T4 hatte digt.
Med hue, kan man ikke suge,
men uden hat,
Kan man drikke en sjat.
T4….T4…. T4….SKÅÅÅÅL
|
